Røjkær-projektet

Om projektet

Røjkær-projektet

Røjkær-projektet er et nyt sol- og vindprojekt nord for Gettrup

Formålet er at producere vedvarende energi på en af Danmarks bedste placeringer for vindenergi.

– og at gøre det på en måde, der sikrer, at de værdier, projektet skaber, bliver her i området og kommer borgere, foreninger og virksomheder til gode. 

Projektet omfatter:

  • 6 moderne vindmøller med en totalhøjde på 180 m
  • 40 hektar solceller i lavtliggende terræn
  • forventeligt en batterienhed til lagring af strøm
  • nedtagning af eksisterende, ældre vindmøller

Der er tale om en halvering af det oprindelige Røjkær-projekt fra 2024-25, som er blevet nyvurderet efter en række dialogmøder med naboer og myndighederne. Der er indgået optionsaftaler med samtlige lodsejere.

Som en del af projektet bliver der udlagt mindst 20 hektar ny natur, og arealet bliver afskærmet med beplantning.

Den nye, reducerede projektplan blev indleveret til godkendelse i Thisted Kommune den 1.  september 2025 – og du kan læse mere om den aktuelle status her:

Røjkær-projektet

Hvordan kommer det Sydthy til gavn?

Røjkær-projektet vil ikke kun producere grøn strøm til tusindvis af husstande – det vil også skabe et økonomisk fundament, som mange år frem vil give betydelige økonomiske bidrag til Sydthy.


1,5 mio. kr. årligt til lokalområdet i 30 år
Udviklerne af Røjkær-projektet opretter en udviklingsfond, der skal sikre vækst og udvikling i lokalområdet. Fonden forventes hvert år at kunne uddele 1,5 mio. kr. til lokale initiativer, foreninger og projekter.

5. mio. kr. ved byggestart
Røjkær-projektet vil desuden uddele et engangsbeløb på 5. mio. kr. ved byggestart til lokale initiativer, foreninger og projekter, så nogle af midlerne til lokalområdet hurtigt kommer ud og gør gavn. 

16,5 mio. kr. i Grøn Pulje
Røjkær-projektet sender 16,5 mio. kr. til Grøn Pulje, som Thisted Kommune administrerer. Pengene er et engangsbeløb, som indbetales, når energianlægget er tilsluttet til nettet dvs. i drift. Heraf vil 80% - af de 16,5 mio. kr. – i henhold til kommunens regelsæt blive anvendt til lokale projekter.

Røjkær-projektet

Markant lokalt medejerskab

En af de vigtigste hjørnesten i projektet er lokalt ejerskab. Vi ønsker, at så stor en del som muligt af projektet – op til 70 % – bliver ejet af borgere og virksomheder i lokalområdet rundt om Røjkær.

Det betyder, at du som borger eller virksomhed får mulighed for at købe anparter i projektet.

Den forventede anpartspris ligger i niveauet 1800-2000 kr. pr. anpart.

Investeringen tilbydes både til lokale, private husstande og lokale virksomheder. Private husstande tilbydes i udgangspunktet mellem 10-100 anparter pr. person i husstanden, som er fyldt 18 år. 

På den måde bliver Røjkær-projektet ikke alene et projekt for den grønne omstilling i Thisted Kommune, men også et fælles projekt, hvor gevinsten og ejerskabet bliver i lokalområdet. Som investor får du ikke kun et attraktivt afkast - du bliver en del af et projekt, der giver værdi tilbage til området. 

Røjkær-projektet

Placering af projektet

Røjkær-projektet ligger nord for Gettrup, hvor seks nye vindmøller vil erstatte flere ældre møller i området.

Solcelleanlægget bliver på cirka 40 hektar og placeres primært i områder, der ligger lavt i terrænet.

Arealet bliver afskærmet med beplantning, så det kun i begrænset omfang vil kunne ses fra de nærliggende veje.

Røjkær-projektet

Naturtiltag og projektområdet

Med Røjkær-projektet ønsker vi at skabe et energiprojekt, der er tænkt tæt sammen med den eksisterende natur og lokalbefolkning i området. 

Projektet kombinerer vind- og solcelleanlæg med nye naturområder og rekreative tiltag, som styrker sammenhængen i landskabet og gør området attraktivt for både mennesker og dyreliv.

Området kommer til at bestå af 6 vindmøller, 40 ha solceller, 25 ha eksisterende og ny lysåben natur, ca. 2 hektar rekreative arealer og 8 hektar skovrejsning. 

Her kan du se skitseplaner over området samt de natur- og rekreative tiltag, som projektet vil skabe. 

Røjkær-projektet

Hvem står bag?

Bag Røjkær-projektet står Anders Kappel, Kristian Kappel, Jens Ibsen og Jens Søndergaard.

Som udviklere af projektet kombinerer vi stærke, lokale rødder med stor erfaring fra energibranchen. Det giver os forudsætningerne for at udvikle et ambitiøst energiprojekt, der både kan skabe grøn strøm og levere mangeårig værdi til vores lokalområde.

Ole Bigum, der er projektdirektør, kommer med en omfattende, mangeårig erfaring med projektering og etablering af vedvarende energiprojekter.