Stor interesse for borgermøder

De seneste to uger har vi afholdt borgermøder i Ydby, Vestervig og Hurup, hvor borgere fra lokalområdet havde mulighed for at høre mere om Røjkær-projektet, få en gennemgang af planerne og stille spørgsmål.

Der var stor tilslutning til møderne, hvilket vi er meget glade for. Mange deltog aktivt i dialogen, og der blev både stillet spørgsmål og givet input undervejs. Det sætter vi stor pris på.

Som forventet var der også forskellige holdninger til projektet. Det er helt naturligt ved et lokalt VE-projekt, og på møderne har vi gjort os umage for at svare på alle de spørgsmål, der blev rejst.

For os er dialogen med lokalområdet fortsat vigtig. Vi lytter stadig, og de input og perspektiver, vi får fra jer, der bor i området, er vigtige i det videre arbejde med projektet. Derfor vil vi også gerne sige tak for de mange gode snakke – både under møderne og i snakkene før og efter.

 

Åbent hus i marts 

For alle, der har lyst til at blive endnu klogere på projektet, holder vi også åbent hus i projektområdet: 

  • 12. marts kl. 16.30–18.30 

  • 16. marts kl. 16.30–18.30 

Åbent hus foregår på Gykjærvej 5b, 7760 Hurup.

Her vil der være mulighed for at komme ud og se området, hvor projektet er planlagt, og få en mere konkret fornemmelse af landskabet og placeringen. Samtidig vil der være mulighed for at stille spørgsmål og tage en uformel snak om projektet og planerne for området.

Af praktiske årsager må du meget gerne tilmelde dig på forhånd, så vi har et overblik over, hvor mange der kommer. 

Tilmeld dig her: https://event.it/sydthyvind 

Vi håber, at mange har lyst til at kigge forbi. 


Sidste mulighed for at stemme om Røjkær-projektet

18 marts 2026

Vi er nu i den afsluttende fase af lokalafstemningen om Røjkær-projektet, hvor fristen for at stemme er den 30. marts. Efter et år med dialog og involvering håber vi, at mange vil tage stilling og afgive deres stemme.

Kom til borgermøder og åbent hus

06 februar 2026

I slutningen af februar og starten af marts afholder vi en række borgermøder i de omkringliggende byer omkring Røjkær-projektet. Tilmeld dig her.